News

Here you find the latest news about WizeFloor. You can also subscribe to our newsletter.


23/04/14

Børnehaven Taarnborg i Nyborg har fået en Vidensbrønd

Vidensbrønden er netop blevet installeret i Børnehaven Taarnborg i Nyborg, og stedet har produceret denne rigtig fine video i forbindelse hermed.

Hør blandt andet børn fortælle om, hvad de tror Vidensbrønden er forud for installationen.

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=OHtPvvo8JIo

Børnehaven Taarnborg


08/04/14

Vidensbrønden i indslag på TV2 Midt/Vest

TV2 Midt/Vest har været på besøg hos den integrerede institution Skattekisten i Hurup, der bl.a. har en Vidensbrønd som en del af deres digitale porteføje.

Se indslaget her: http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=33667.

TV2 Midt/Vest


28/03/14

Vidensbrønden i Sygeplejersken årgang 2014 nr. 4

Publikationen Sygeplejersken årgang 2014 nr. 4 har skrevet en lille artikel om Vidensbrønden. Her referes til Vidensbrøndene på HC Andersens børnehospital i Odense, og om hvorledes disse "Levende gulve sætter gang i syge børn".

Se hele artiklen her (s. 38-39):

http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/sy-2014-04-1-Læs-hele-bladet.aspx

Levende gulve sætter gang i syge børn2


29/01/14

Vidensbrønd til Windows version 3.3

Så har vi en ny opdatering tilgængelig til Vidensbrønd softwaren på gulvet.

Fokus i denne opdatering har været på at give systemet en grafisk opdatering rundt omkring samt rette en række småfejl rundt omkring.

Gulvmenu

Indgangene i gulvmenu har fået et mere rundt look, og det er muligt at vælge forskellige baggrunde - trægulv, græs, fliser, asfalt og farverne blå, grøn og lilla.

Forløb

PC menu

PC menuen der åbnes med ESC er også blevet opdateret og er nu opbygget på samme måde som hjemmeside og app.

Menu

Diverse

Generelt

  • Nye/opdaterede ikoner til de forskellige apps.
  • Opdateret udseende på scoretavle.
  • Opdateret PC redigeringsmenu. Adgangen til PC editorerne er på vej til at blive udfaset og vil blive fjernet i en af de næste versioner.

Blomster

  • Opdateret udseende.

Brikspil

  • Fejl hvor et rigtigt svar blevet markeret forkert er rettet nu.

Fodbold

  • Opdateret udseende.
  • Væsentlig forbedret interaktionen på gulvet.
  • Nye engelske hold der udvælges tilfældigt.

Geometrix

  • Ny baggrund
  • Diverse optimeringer til interaktionen.

Gulvtastatur

  • Opdateret udseende.

Pong

  • Opdateret udseende. Der skiftes tilfældigt imellem Airhockey og Bordtennis tema.
  • Diverse forbedringer i interaktionen.

Puslespil

  • Ny forenklet interaktion der retter problemet med at brikker kan sætte sig fast.

Quiz

  • Opdateret udseende.

Stepstone

  • Det stillede spørgsmål vises nu hele tiden i bunden af gulvet.


13/09/13

Vidensbrønd til Windows version 3.2.3

Så er vi klar med en ny version af softwaren til Vidensbrønden. Denne version fokuserer primært på at rette småfejl, men der er også forskellige andre forbedringer.

Beskrivelse i gulvmenu

Som noget nyt er det nu muligt at vise beskrivelsen fra et forløb i gulvmenuen, så læreren kan guide eleverne omkring menuens formål. Det er desuden muligt at sætte nummer på de enkelte indholdselementer for at indikere rækkefølge eller niveau. Teksterne på de enkelte indgange i menuen har desuden fået en skygge, så de fremstår tydeligere og nemmere at læse.

Gulvmenu med beskrivelse

Rotation i Slides

Der er kommet et par forbedringer til Slides. En af forbedringerne er, at det nu er muligt at rotere slides om midten, så dem på den anden også kan se slideshowet. Det er nu også blevet muligt at vælge, om knapperne til at styre slideshowet skal være synlige eller ej.

Slides

Diverse

Der er forskellige andre fejlrettelser i denne version.

Generelt

  • Ret fejl hvor mus nogle gange forsvandt helt.
  • Ret fejl hvor det ikke var muligt at slette i login skærm.
  • Ret fejl hvor trackingkameraet nogle gange blev låst og genstart af computeren var nødvendig.
  • Ret fejl hvor det nogle gange var nødvendigt at logge på mange gange i træk.
  • Opdateret engelsk oversættelse.

Gulvtastatur

  • Pænere indlæsning af billeder.

Quiz

  • Ret placering af spillebaser på den kælderbaserede Vidensbrønd.

Temakort

  • Det er nu muligt at blande rækkefølgen af kort og udvælge et antal tilfældige kort.
  • Ret fejl hvor indlæsningsindikator ikke blev skjult hvis der ikke var oprettet nogle kort.


12/07/13

Vidensbrønd til Windows version 3.2.2

Her på falderebet inden sommerferien har vi lavet en opdatering til Vidensbrøndssoftwaren. Der er forskellige nye ting såsom mulighed for at optage lyd til indhold vha. iOS app'en, mulighed for at kopiere spillene, med meget mere. Nedenfor vil de forskellige tiltag blive gennemgået nærmere. Derudover er der de obligatoriske fejlrettelser og forbedringer.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til alle de brugere rundt om i landet, der er kommet med forslag, fejlrapporter, med mere. Det er rigtigt værdifuldt for os, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.

Nye skrabelag

Det første vi vil fortælle om er, at der er kommet to nye skrabelag i skrabelagsapp'en. Det ene er forskellige smileys - glad, sur, neutral med flere. Det andet er med hvide blomster. I de næste versioner af softwaren arbejder vi på flere lag og regner også med snart at give mulighed for at lave sine egne skrabelag.

Skrabeplade2 Blomst

Lydoptagelse i iPad/iPhone app'en

En anden ny mulighed i denne version er, at det nu er muligt at optage lyd direkte på iPhone eller iPad app'en til de Vidensbrøndsapps, der understøtter det. For at det virker med gulvet kræver det, at du henter den seneste version af Vidensbrønd iOS app'en i App Store.

Når du har gjort dette vil du se, at hvis du f.eks. opretter et nyt ballonspil, er der nye sektioner til introduktions-, afslutnings- og baggrundslyd samt mulighed for at lægge lyd på de enkelte runder. I sektionerne kan der trykkes på "Optag", hvorefter der kommer en lydoptager frem (se nedenfor). Klik "Optag" for at optage op til 30 sekunders lyd og tryk på "Stop", når du er færdig. For at gemme trykker på du "Arkiver" i toppen.

Optag lyd

Det er også muligt at vælge m4a-filer, der er importeret i app'en fra f.eks. Garageband eller andre lydprogrammer. For at importere fra Garageband skal du sende din sang vedhæftet i en email til dig selv. I emailen skal du holde fingeren på vedhæftningen indtil, der dukker en dialog frem, hvor du vælger at åbne filen i Vidensbrøndsapp'en. Herefter bliver sangen importeret, og du kan bruge den i dit indhold.

I lydfeltet trykker du på "Vælg fil" hvorefter en liste med lydfiler i app'en vises (se nedenfor). Når du har valgt den ønskede lydfil, trykker du på "Arkiver".

Vælg fil

Ny kopieringsfunktion

Vi har også fået vores kopieringsfunktion på plads, så det er nemt at lave en kopi af en anden brugers indhold og ændre i det - såfremt der er givet tilladelse hertil. Når du markerer indhold du ikke selv har lavet, dukker der nu en "Kopier" knap op i bunden i stedet for "Rediger" knappen. Tryk på denne, accepter dialogen og begynd at arbejde med din egen kopi, hvor du kan tilføje og fjerne spørgsmål, ændre indstillinger med mere.

Kopiering

Den nye kopieringsfunktion vil også snart være tilgængelig i web-app'en og iPhone/iPad-app'en.

Nyt opdateringssystem

I fremtiden bliver det også nemmere at opdatere softwaren efterhånden som, der kommer nye opdateringer. Softwaren søger nu selv efter nye opdateringer regelmæssigt og viser dem direkte i gulvmenuen og keyboardmenuen. Du kan også trykke på CTRL+U på tasturet for at tjekke manuelt. Når du trykker på opdateringsbeskeden fremkommer en dialog, hvor det er muligt at læse om de seneste ændringer og trykke på "Installer" knappen. Opdateringen hentes herefter automatisk, og når programmet er genstartet, er den nye version klar til brug.

Opdatering

Forbedret keyboardmenu

Den lille menu, der kan aktiveres fra tastaturet, er også blevet forbedret i denne version. Dels kan den åbnes og lukkes med ESC tasten, og det er også blevet muligt at oprette indhold direkte i menuen. Der vises desuden eventuelle opdateringer og det er muligt at kontakte os ved at klikke på den nye mail-knap.

Keyboardmenu

Kontakt os

Vi vil som skrevet tidligere meget gerne høre, hvis I oplever en fejl, har en god idé eller lignende. Så vi har lavet en nem måde at komme i kontakt med os på direkte fra programmet. Der er nu en menuindgang under "Hjælp", der hedder "Kontakt os". Det er desuden muligt at åbne vinduet med genvejen CTRL+B eller ved at trykke på mailknappen i keyboardmenuen.

Kontakt os

Diverse

Der er naturligvis også et hav af små ændringer rundt omkring generelt og i de forskellige apps.

Generelt

  • Det er nu ikke længere muligt at åbne flere udgaver af Vidensbrøndsprogrammet samtidigt.
  • Knapperne i gulvmenuen og diverse apps reagerer hurtigere, når der bliver trykket på dem.
  • Det er ikke længere muligt at starte indhold fra app'en på gulvet, hvis gulvet er låst.
  • Forbedret placering af brikker i gulvmenuer der udnytter pladsen bedst muligt. Desuden håndteres placering af specielle sektioner såsom "Populære", "Historik" etc., hvis manuel placering vælges.
  • Ret fejl hvor det nogle gange var nødvendigt at logge ind to gange.
  • Skjuling af mus på gulvet er nu mere intelligent. Hvis musen ikke bruges skjules den efter 10 sekunders inaktivitet, og vises med det samme, hvis musen bevæges igen. Denne opførsel er standard, hvorfor indstillingen er blevet fjernet i indstillingsvinduet.
  • Ny mulighed for at skjule og vise hjørneknapper.
  • Forbedrede tastaturgenveje. CTRL+L = Lås program, CTRL + B = Kontakt os, ESC = Åbn/luk keyboardmenu, Backspace = Retur til gulvmenu, CTRL + H = Skjul/vis hjørneknapper.
  • Ny "Forlad venligst gulvet" besked hvis der står brugere på gulvet, når menuen åbnes igen.
  • Forbedring af den engelske oversættelse.

Ballonspil

  • Tekst på ballonerne er blevet nemmere at læse.

Blomster

  • Når der trædes i vandet kommer der en plaskelyd.
  • Mariehønerne er nemmere at ramme.
  • Ny hvid blomst.

Brikspil

  • Ret fejl hvor rigtigt svar nogle gange blev registreret som forkert.

Geometrix

  • Ret diverse afrundingsfejl mht. linielængde.
  • Redurer flimren når der laves figurer.

Gulvtastatur

  • Ny mulighed for at begrænse antal spørgsmål. Udvælg f.eks. 10 tilfældige spørgsmål i hver spil for at skabe større variation samtidigt med at længden på spillet er overkommeligt.

Puslespil

  • Tydeligere markering af den valgte brik (tydelig rød kant).
  • Ret fejl hvor løsningen nogle gange blev vist i starten.
  • Ret fejl hvor "Prøv igen" ikke virkede.
  • Ret fejl hvor brik nogle gange kunne sætte sig fast.

Quiz

  • Ret fejl med at billederne nogle gange ikke blev ændret, hvis et billede var blevet skiftet ud.
  • Alle svarlyde spiller nu færdige i Multiple Choice fremfor at stoppe, når første svar vælges.

Stepstone

  • Håndter bedre hvis spillet kører på en langsom forbindelse, hvor brikkerne nogle gange var helt hvide i starten.
  • Forbedret interaktion der bedre håndterer, hvis man skygger for et felt, man tidligere har valgt.

Temakort/skrabelag

  • Ret problem der kunne opstå, hvis der blev valgt skrabelag og brikker i fuld skærm.

Vendespil

  • Ny mulighed for at lave Vendespil med fire brikker.
  • Brikker overlapper nu ikke hinanden så meget længere.
  • I gruppevendespil er brikkere større og tydeligere, når de er valgt.
  • Ret fejl hvor en brik nogle gange kunne sættes sig fast i almindeligt vendespil.

Installation

Vidensbrønd softwaren kan hentes ved at gå ind på www.vidensbroend.dk/download.

Hvis softwaren allerede er installeret burde der automatisk dukke en opdateringsdialog med instruktioner op, når Vidensbrønd softwaren startes. Skulle der opstå et problem under opdatering afinstaller programmet fra Windows kontrolpanel og installer igen fra www.vidensbroend.dk/download.


09/05/13

Vidensbrønden i Go Morgen Danmark

Så nåede Vidensbrønden til landsdækkende Tv!

I går var Marcus, Mie, Bjørn og Sille - alle elever fra TH Langs skolen i Silkeborg - sammen med os i Go Morgen Danmark for at vise og fortælle om Vidensbrønden. Mikkel Kryger var interviewer.

Eleverne fik taget billede sammen med Mikkel Kryger:

Go Morgen Danmark

Vi siger tusinde tak til alle fire elever, deres lærer Allan Gert og til Skoleleder Tine Kristiansen fra TH Langs skolen for at vi måtte "låne" jer til indslaget. I var suveræne at have med :-)

Herunder kan indslaget ses eller genses: http://go.tv2.dk/morgentv/id-68060237.html


24/04/13

Vidensbrønd app til iPhone/iPad version 1.0

Vi har i denne uge udgivet vores Vidensbrønd app til iPhone og iPad på Apples App Store!

App iOS

Det primære formål med app'en er, at det skal være nemt at lave nyt indhold i de tilgængelige apps til Vidensbrønden. Det er f.eks. muligt at lave et puslespil eller en quiz direkte på iPad'en ved siden af gulvet og starte det direkte på Vidensbrønden efterfølgende. Der er desuden understøttelse for at lægge billeder ind i indholdet fra det indbyggede kamera eller kamerarullen på iPad'en.

Vi er allerede i gang med at arbejde på den næste version af app'en, hvor der kommer endnu flere muligheder for at interagere med Vidensbrønden.

Har du nogle gode idéer til hvad app'en skal kunne i fremtiden, må du naturligvis meget gerne kontakte os.

Download

App'en kan hentes gratis i App Store ved at åbne dette link eller blot søge efter 'Vidensbrønd" i App Store.

Har du ikke en iPhone eller iPad, kan du stadig få mange af de samme muligheder ved at besøge https://test.wizefloor.com/app på din enheds webbrowser.


24/04/13

Version 3.2.1

Så er vi klar med en opdatering til Vidensbrøndssoftwaren.

Fokus i denne opdatering har ligget på at få lavet diverse optimeringer samt rette forskellige småfejl. Desuden har der også været fokus på udvikling af en række nye muligheder i de eksisterende apps.

Læs mere om ændringerne nedenfor.

Ballonspil

En af de apps der kommer med en række nye muligheder er Ballonspillet. Nu handler det ikke blot om at hoppe på alle de balloner man kan, men også om at træde på bestemte balloner enten ud fra et bestemt kriterie eller i en bestemt rækkefølge.

For eksempel er det nu muligt, at børnene skal træde på en bestemt farve af balloner, eller de skal træde på balloner med vokaler eller konsonanter eller tal fra en bestemt tabel. Det kan indstilles, om forkert-valgte balloner trækkes fra i point fra det samlede resultat.

Vokaljagt

Det er ligeledes muligt, at træde på balloner i en bestemt rækkefølge, således man for eksempel skal stave til et bestemt ord, som læses op i starten af runden.

Gulvtastatur

Gulvtastaturet er blevet redesignet, sådan at der nu er mulighed for forskellige tastaturlayouts. I første omgang er det muligt at vælge dansk, engelsk eller tysk tastatur. Der er også kommet en ny symbolmenu, hvor det er muligt at indsætte specielle karakterer såsom tal og lignende. Sidst er det nu også muligt at fordele bogstaver helt tilfældigt på gulvet.

Symbolmenu

Andet

Generelt

  • Nyt flot ikon designet af Anura Giese.
  • Forbedret og forenklet design af både redigeringsdel og gulvmenu. Tilføjelse af en "Log af" knap.
  • Der vises nu en login-dialog, når der gemmes indhold, hvis brugeren er blevet logget ud i mellemtiden.
  • Der kommer nu en advarsel, hvis brugeren forsøger at lukke softwaren ned for at sikre, at softwaren bliver ved med at køre på gulvet.
  • Det er muligt at indspille længere lyd introbeskrivelser (30 sekunder). Det er også blevet muligt at lægge introlyd på en gulvmenu.
  • Forbedringer til den engelske oversættelse af programmet.
  • Fejlretning: hvis der blev brugt æ, ø og å, når der skulle angives gruppenavn til en rekord.
  • Fejlretning: gulvmenuen låste selvom funktionen var slået fra i Indstillingerne.
  • Forskellige rettelser til gulvmenusystemet blandt andet i forhold til søgning.
  • Fejlretning: der kunne ikke gemmes rekorder til bestemt app.
  • Justerede hjørnekrydsknapperne så de afmarkeres hurtigere, hvis aktiveret ved en fejl.
  • Softwaren kræver nu .Net Framework 4.0 som burde blive installeret automatisk ved installation. Bemærk at computeren muligvis skal genstartes, før Vidensbrønden kan installeres.
  • Løst problemer ved installation af Vidensbrøndssoftware på Windows XP.

Afstemning

  • Ret problem med visning af søjler i resultattavlen.

Ballonspil

  • Fejlretning: at slette lyde fra spil.
  • Når der ikke opnås nogle point kommer der en "Øv" besked i stedet for en "Tillykke" besked.
  • Ord står nu rigtigt centreret på siderne.
  • Det er nemmere at trykke på knapperne i afslutningsskærmen.

Blomster

  • Ny lyd og sang ("Tommelfinger...").
  • Ny mariehøne animation når der trædes på dem.

Geometrix

  • Ny mulighed for at vælge et billede, der skal vises i gulvmenuen.
  • Punkterne "blinker" ikke så meget længere og er mere stabile.
  • Hængelåsen er hurtigere til at registrere.
  • Lyd hvis løsning ikke er korrekt.

Gulvtastatur

  • Fejlretning: flere tryk på Enter gav problemer.

Puslespil

  • Fejlretning: Lyd blev ikke afspillet ved opstart.

Quiz

  • Fejlretning: at spørgsmål ikke blev blandet, når alle spillere skal besvare alle spørgsmål.
  • Fejlretning: visningsproblem når der kun er valgt to spillerbaser.

Slides

  • Ny mulighed for at vælge et billede, der skal vises i gulvmenuen.
  • Fejlretnng: ved upload af flere billeder.

Stepstone

  • Mulighed for at uploade flere billeder af gangen til svarmuligheder. Det gør det hurtigere at lave spørgsmål.
  • Mulighed for at udvælge et tilfældigt antal spørgsmål.
  • Fejlretning: spørgsmål blev ikke sat i tilfældig rækkefølge.
  • Fejlretning: spil kunne ikke gemmes.

Skrabespil

  • Ny mulighed for at skrabeelementer vender tilbage på gulvet efter et tidsrum.

Temakort

  • Ny fuldsskærmsvisning af kort med en tilbagepil for at gå tilbage.
  • Forskellige rettelser i forhold til den delte cursor.

Vendespil

  • Mulighed for op til 16 brikker i 1-spiller udgaven.

Installation

Vidensbrønd softwaren kan hentes ved at gå ind på www.vidensbroend.dk/download.

Hvis softwaren allerede er installeret burde der automatisk dukke en opdateringsdialog med instruktioner op, når Vidensbrønd softwaren startes. Skulle der opstå et problem under opdatering afinstaller programmet fra Windows kontrolpanel og installer igen fra www.vidensbroend.dk/download.


17/03/13

Påskestatus

Det har været et par begivenhedsrige måneder for Vidensbrønden. I dette indlæg vil vi prøve at samle lidt op på, hvad der er sket.

Samarbejdsaftale på plads

Først og fremmest er en formel fem-årig samarbejdsaftale på plads mellem Solutors og Alexandra Instituttet omkring salg og videreudvikling af Vidensbrønden.

- Vidensbrønden har gennem pilotprojekter på skoler og institutioner bevist, at den er klar til at blive en integreret del af fremtidens interaktive skoler og institutioner. Også forlagene skal vi nu have på banen til at udvikle og tilpasse undervisningen med didaktisk, interaktivt materiale til Vidensbrønden. Vidensbrønden bliver en naturlig del af Solutors’ interaktive portefølje og komplimenterer bl.a. vores forretningsområde og certificerede know-how inden for Smart Boards rigtig godt. Derfor vil vi de kommende år have stor fokus på Vidensbrønden i takt med skoler og institutioners interaktive satsninger, og vi har rigtig store forventninger, forklarer adm. direktør Brian Würtz hos Solutors.

Solutors er allerede i fuld gang med at sælge Vidensbrønde rundt om i landet, og vi har lavet mange installationer i dette år indtil videre, og vi er for alvor er ved at blive landsdækkende. Læs mere om aftalen på Alexandras hjemmeside.

Redigeret 2015: Denne aftale er ophørt, og Vidensbrønden/WizeFloor sælges nu igennem Atea. Se mere under Kontakt.

Skolemesse i Roskilde

Vi har været på Skolemesse i Roskilde og i næste måned Aarhus. Her havde vi et par gode dage, hvor vi fik fremvist produktet til en masse interesserede folk, og vi havde fornøjelsen af at have gulvet i brug af børn stort set non-stop begge dage.

Skolemesse

I undervisningsminister Christine Antorinis åbningstale på messen fortalte hun bl.a. om hendes positive oplevelse med Vidensbrønden på Th. Langs Skole i Silkeborg. Det er naturligvis rart med den slags omtale. Et videoklip (dog med en del baggrundsstøj) kan findes på YouTube.

Artikler

Der har været et par artikler om Vidensbrønden også.

Jyllands Posten har skrevet om Vidensbrønden i to artikler. I "Gulvskærmens tid er kommet" fortæller Solutors om deres forventninger til salg af interaktive gulve, og i "Denne computer skal man gå på" fortæller Gitte Molbaek fra Møllevangsskolen om deres erfaringer med Vidensbrønden.

Fagbladet FOA har lavet en artikel om Vidensbrønden hos Børnehaven Porskjær i Galten kaldet "En brønd af viden". Her fortæller personalet om deres erfaringer med Vidensbrønden i deres dagtilbud.

Next steps

Vi arbejder naturligvis hele tiden på at forbedre Vidensbrønden.

Inden længe laver vi en opdatering til Vidensbrønd softwaren, der primært fokuserer på at rette forskellige småfejl og tilføje nye muligheder baseret på feedback fra vores brugere. Desuden bliver vores web app forbedret løbende, hvor vi efterhånden understøtter oprettelse indhold i de fleste apps og nu også Temakort, Skrabeplade og Geometrix, og vi er inden længe klar med en lydoptager også.

God påske!

God påske