News
Here you find the latest news about WizeFloor. You can also subscribe to our newsletter.
|
28/10/16
|
28/10/16
Opdateret dagtilbudsguideVi er glade for at kunne annonce, at vi netop har opdateret dagtilbudsguiden med en helt ny struktur og nye aktiviteter! Vi har igennem længere ønsket at lave en mere overskuelig opdeling baseret på de seks læreplanstemaer ”Alsidig personlig udvikling”, ”Krop og bevægelse”, ”Kulturelle udtryksformer og værdier”, ”Naturen og naturfænomener”, ”Sociale kompetencer” og ”Sproglig udvikling”. Der er oprettet en mappe for hvert tema med forskellige aktiviteter samt en mappe tiltænkt vuggestuebørn. Vi har desuden også inkluderet indskolingsmappen tiltænkt de ældste i børnehaven, så der er mulighed for at prøve kræfter med, hvad man laver i skolen. Rigtig mange af jeres gode aktiviteter er blevet brugt for at sikre et varieret og bredt udvalg i hver enkelt mappe. Dette har kun været muligt, fordi I har delt rigtig mange af jeres gode spil med community’et. Så husk endelig at dele jeres gode aktiviteter, så alle kan få glæde af dem. Denne nye struktur vil gøre det langt nemmere for os løbende at kunne opdatere guiden med nye aktiviteter. Har du nogle gode idéer til nye spil, eller spil der skal inkluderes i de forskellige temaer, hører vi meget gerne fra dig. Besøg den nye dagtilbudsguide lige her (kræver login). God fornøjelse!
|
|
20/10/16
|
20/10/16
WizeFloor til iOS version 2.4.2 udgivetVi har netop udgivet en ny version af vores iOS app. Denne version inkluderer de sædvanlige fejlrettelser, men det er nu også muligt at teste Temakort, Skrabelag og Slides aktiviteter direkte i app'en. Download eller opdaterer app'en her:
|
|
16/10/16
|
16/10/16
WizeFloor er med til at lokke folk til Ringe på MidtfynHvordan kan de lokale, fysiske butikker overleve den stigende internethandel? Det vil man finde ud af i projektet IBIZ Techlab, hvor Ringe på Midtfyn er udvalgt som forsøgsby. Ved hjælp af wifi-sensorer og ny interaktiv teknologi vil man undersøge, hvordan man kan hjælpe mindre byer med at fastholde kunderne og dermed understøtte et aktivt handelsliv. Blandt de teknologier, der vil blive demonstreret er det interaktive gulv, WizeFloor. Her kan besøgende i Fritidscentret få information om Ringe. Det er historier fra byen og information om konkrete indkøbsmuligheder. Desuden kan man spille en rabatquiz, hvor man kan vinde rabatter til fem forskellige butikker i Ringe. Målet er at motivere de besøgende til også at lægge vejen forbi handelsgaderne. Desuden demonstreres en prototype på et intelligent interaktivt display til detailhandelen i Tøjeksperten, Algade 54, Ringe. Her kan kunderne via elektronisk (RFID) mærkning få oplysninger om varen. Se et indslag fra Ringe produceret af Fyens: Læs også en artikel på Alexandras hjemmeside her.
|
|
10/10/16
|
10/10/16
Ny WizeFloor version 3.7Vi er glæde for at kunne annoncerere en ny opdatering til WizeFloor softwaren. Vi opdaterer både Windows og Web softwaren. Fokus i denne opdatering er på at tilføje et par nye apps og andre ofte efterspurgte funktionaliteter. Der er også en lang række forbedringer til det underliggende WizeFloor system. Skak APPSDenne opdatering indeholder et par nye apps, der bruger et skakbræt på forskellig vis. Den første app hedder ChessMoves og fokuserer på at lære, hvordan de forskellige skakbrikker bevæger sig på skakbrættet. Målet i spillet er at slå alle de sorte bønder på brættet med en given skakbrik. Det er muligt at få hjælp til brikkens bevægelsesmønster ved at trykke på den orange "?" knap. App'en kommer i tre sværhedsgrader: nem, mellem og svær. Den anden app hedder ChessCalc og handler om simple matematik regnestykker. I starten bliver brættet fyldt med forskellige sorte og hvide brikker. Børnenes opgave er nu at tælle brikkerne på brættet ved at træde og hoppe på brikkerne. Når det er gjort skal børnene i samarbejde indtaste resultatet på et gulvtastatur. Der er både '+' og '-' regnestykker. App'en kommer i tre sværhedsgrader: nem, mellem og svær. Den sidste app hedder ChessBoard og er et tomt skakbræt, der giver børnene mulighed for at spille almindelig skak med store fysiske brikker. De tre apps er blevet udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune. Temakort, Skrabelag og SLIDESTemakort, Skrabelag og Slides applikationerne er blevet skrevet om fra bunden og er nu baseret på standard webteknologier. Dette betyder, at de kan køres direkte på en hvilken som helst enhed uden installation inklusiv iPad og iPhone. De omskrevne apps løser også problemerne med at afspille YouTube videoer på gulvet. En ny mulighed i Skrabelag er, at man nu kan uploade sine egne billeder til Skrabelaget. Du kan uploade op til fire billeder, der skal bruges i app'en. Google LoginDet er nu muligt at registrere en ny bruger i WizeFloor app'en med dit Google login. Når web app'en åbnes for første gang er login skærmen blevet redesignet, og der er en ny "Login med Google" knap. Når du klikker på knappen bliver du sendt til Google og bedt om at godkende at WizeFloor modtager nogle af dine detaljer. Du bliver herefter returneret til WizeFloor app'en og skal vælge den gruppe, du vil være med i. Herefter skal en administrator i gruppen godkende adgangen, hvorefter du er klar til at lave nye aktiviteter. AndetDer er også en lang række andre forbedringer til softwaren bl.a. en ny Tyrkisk oversættelse, bedre understøtte for Windows touch PC'er, skærme med høj opløsning and understøttelse af andre tegnsæt såsom Arabisk, Græsk og Tyrkisk. OpdateringHvis du vil opdatere Windows-softwaren, skal du holde øje med knappen "Opdatering tilgængelig" i din gulvmenu. Klik på denne knap og følg instruktionerne. Web-appen opdateres automatisk, når du logger ind i appen.
|
|
27/09/16
|
27/09/16
WizeFloor på DigitaliseringsmessenPå torsdag deltager WizeFloor sammen med Atea på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center. Vi være være at træffe i Hal A, Stand S4. Læs mere om Digitaliseringsmessen her:
|
|
23/08/16
|
23/08/16
Fra forskningsprojekt til eksportvareLæs historien om det prisvindende danske interaktive gulv WizeFloor (tidligere Vidensbrønden) fra nogle af dem, der var med til at opfinde det. WizeFloor er et resultat af et forskningsprojekt, der langsomt er blevet modnet og testet i samarbejde med brugerne og gradvist er blevet udviklet til et produkt, der bliver brugt på flere hundrede skoler og dagtilbud i Danmark og i udlandet. WizeFloor er et godt eksempel på forskning, der er gået skridtet videre, og det rummer så mange udviklingsmuligheder, hvor man modsat mange andre ikke er begrænset til bestemte apps. Man kan lave sit eget indhold. Læs den fulde artikel her:
|
|
08/06/16
|
08/06/16
WizeFloor på TV NordsjællandTV Nordsjælland har været forbi Gilbjerg Børnehuse for at se deres nye interaktive gulv WizeFloor med tilhørende væg. Der bliver taget god tid til både at tale pædagogiske tanker og teknologi med pædagog Thomas Brendstrup. Se hele indslaget her:
|
|
27/05/16
|
27/05/16
Børn bruger kroppen i digitalt universSN rapporterer fra Gilbjerg Børnehuse, der som de første i verden har fået en tilhørende væg til deres interaktive gulv WizeFloor. Der er bl.a. digitale tilskuere, der reagerer på fodboldkampens resultat og blomster, der vokser op i takt med børnenes bevægelser på gulvet. Læs hele artiklen her. Foto: Camilla Nissen
|
|
10/05/16
|
10/05/16
WizeFloor til iOS version 2.4 udgivetVi har netop frigivet en ny version af vores iOS app, der indeholder diverse forbedringer og fejlrettelser. Bl.a. en forbedret menu der i opbygning minder mere om web udgaven. Hent eller opdater app'en her:
|
|
25/02/16
|
25/02/16
WizeFloor Premium version 1.0Det er med stor fornøjelse, at vi nu udgiver de første Premium apps til alle Premium-abonnenter. Pakken indeholder to Premium apps, der henholdsvis hedder ”Bomb the Pirate” og ”Jewel Packer”. Begge spil handler om at lære matematik på en sjov og engagerende måde. De to apps er udviklet i samarbejde med den danske matematikforfatter Pernille Pind og spilvirksomheden GameCraft. Klik på "Læs mere" for mere information. |