News
|
19/03/12
|
19/03/12
Tysk - repetition af de tre hjælpeverberJeg er tysklærer for et lille hold hørehæmmede elever, 7. kl. på Møllevangskolen i Århus. Vi arbejder jævnligt med de 3 hjælpeverber, men det er godt nok svært at huske! Da alle 3 bøjninger i nutid stod på tavlen, forsøgte eleverne at huske dem uden at se på tavlen. De fremsagde hvert verbum under stort besvær, men de huskede de fleste nu. Så gik vi til Vidensbrønden. Undervejs skete det mærkelige, at eleverne må være dumpet i et hukommelseshul, for da jeg blændede op for det første spil, kunne de overhovedet ikke kombinere et eneste stedord med det korrekte verbum, endsige skelne et stedord fra et verbum! Vi begyndte med brikspillet. Her har jeg lavet et spil, hvor man først vælger et stedord, og herefter skal man vælge det korrekt bøjede verbum. Jeg måtte repetere regler igen, og vi kom langsomt i gang med spillet. Efterhånden kørte det og i sidste runde spillede eleverne det næsten fejlfrit. Herefter spillede vi quiz. Her har jeg lavet et spil, hvor stedordet automatisk kommer, og der er derefter 2 valgmuligheder. Dette spillede eleverne med kun ganske få fejl.
|